Lad mig tage dig med ind i en organisation, du kender den nok:

Organisationen sender et væld af evalueringer ud til organisationens medlemmer, de er typisk designet som spørgeskemaer. For en nemhedsskyld kalder vi evalueringerne for spørgeskemaer.

Spørgeskemaerne handler om noget, de fleste medlemmer ser som deres arbejdsopgave og, hvis de finder spørgeskemaets emne relevant for deres arbejdsopgaver, så svarer de gerne. Men mange har oplevet, at selvom de giver deres mening til kende, bliver den ikke hørt og/eller omsat til handling i organisationen.

Når medlemmerne ser en mail med et spørgeskema, ligger deres reaktion lidt karikeret mellem: ”Et spørgeskema… hmm… det bliver lidt senere” og ”Et spørgeskema, IKKE IGEN… Og slet!”

I den fiktive organisation bliver skabt en evalueringskultur, som ikke er gunstig, lad os udforske, hvad der er på spil.

Data for en sikkerheds skyld og medarbejderes forventninger

Formentlig er der mange ting på spil, men her er mine bud:

Data for en sikkerheds skyld

Data har været det store mantra mange steder, for eksempel som datastyret ledelse. Ledelsen hører om en udfordring, og siger måske: ”Lad os lige undersøge det nærmere, vi sender et spørgeskema ud om det”. Det sker uden at tænke over, hvor mange andre spørgeskemaer, der sendes ud. Men spørgeskemaer skal ikke bevidstløst sendes ud. Risikoen er nemlig, at folk får så stærke aversioner mod dem, at de ikke gider dem mere. Spørgeskemaer bliver en ekstra opgave oveni alle de andre, som nemt bliver nedprioriteret.

Når man spørger folk om deres mening, får de forventninger

Spørger man folk om deres mening, så føler de sig hørt. Men der er risiko for, at de oplever sig demotiverede, hvis der ikke tages højde for deres mening i en eller anden udstrækning.

Den evalueringskultur jeg beskriver, opstår flere steder end man regner med, og den er egentlig ret almindelig.

Løsningen ligger i rammesætningen

Der er behov for at træffe valg om, hvornår det er hensigtsmæssigt at sende spørgeskemaer ud, og hvornår det ikke er.

Samtidig skal der være rammer for, hvad kan spørgeskemamodtagerne få indflydelse på, når de bliver spurgt? Og det skal kommunikeres i forbindelse med spørgeskemaet. Det bliver på den måde en forventningsafstemning.

Her er ledelsen afgørende, men når det er sagt, er samspillet mellem ledelsen og de medarbejdere, der laver spørgeskemaer vigtigt.

Samspillet skaber en kultur.

Hvis du vil have input til, hvordan du skaber en fornuftig evalueringskultur, hvor du får svar på dine spørgeskemaer, kontakt mig her