Foto: Ylanite Koppens
Transskription er for mange en tidskrævende og kedelig proces. Du kender det godt, du har gennemført en række interviews, og nu vil du gerne i gang med din analyse. Men inden da, skal du lige transskribere interviewene. Og du overvejer om det overhovedet er nødvendigt. Fortvivl ej, jeg hjælper dig til, hvordan du lettere kommer igennem din transskription.
Hvorfor transskriberer?
Det er fristende at undlade transskription, når du tydeligt husker interviewet. Problemet er bare, at:
- Du husker kun de dele af interviewet, der i øjeblikket virker relevant.
- Du husker kun overordnede brudstykker af interviewet, men ikke detaljerne.
Når du bruger tid på at transskribere giver det dig:
- En bedre indsigt i dine data.
Ordret nedskrivning giver dig både overblik såvel som detaljeret viden.
- Indsigt i interviewerteknik
At læse transskriptionen giver dig viden om din interviewteknik. Dine interviewpersoners svar kan give dig feedback på din rolle som interviewer, og det kan være brugbart, både når du skal analysere data og næste gang, du laver et interview.
Læs hvordan Signifikant hjalp en kunde med transskription her eller læs videre om ting, der kan gøre det lettere for dig, når du transskribere.
Sådan gør du din transskription lettere:
2 ting du skal gøre inden interviewet:
- Forbered automatisering af din transskription
Det er faktisk muligt at skyde genvej, når du transskriberer. Automatiserede transskriptioner og AI-generet transskription buldre frem, altså software, der kan klare transskriptionsopgaven for dig.
Her er nogle udvalgte muligheder for automatiserede transskription:
- Headliner
Nogle af dem, der var først på markedet var Headliner, og de har også lavet en gratis version. Deres funktion Video Transskript kan bruges til at skabe automatisk transskription. Deres service er oprindeligt udviklet til at tekste videoer, som dem du ser på sociale medier. Skal du bruge Headliner til automatisk transskription, skal du inden du optager interviewet, gøre én ting: Optag dit interview som video. Det betyder ikke nødvendigvis, at du faktisk skal filme dig selv og interviewpersonen. Det betyder bare, at du skal placere et kamera i nærheden af interviewet, så du optager i et filmformat, det vil sige MOV, MP4 eller WEBM.
Du skal dog være opmærksom på, at Headliner bliver databehandler af dine lydfiler, hvilket påvirker, hvordan du skal håndtere GDPR. Jeg informerer altid mine kunder om, hvordan jeg behandler deres data.
Jeg har testet muligheden for at bruge Headliner som et automatisk transskriptionsprogram. Det kan automatisk transskribere længere passager af tekst, men du slipper ikke helt for at lytte filen igennem og skrive rettelser til transskriptionen.
Headliner kan maximalt behandle en times interview ad gangen.
Vil du prøve en automatisk transskription? Opret en profil på Headliners hjemmeside, også er du i gang, se her
2. Good Tape
Zetland har udviklet Good Tape. Og de har faktisk et rigtig godt bud på automatiseret transskription, også på dansksprogede interviews. En væsentlig fordel er også, at de overholder GDPR-regler. Læs mere om Good Tape her, og prøv en gratis transskription her
- Skab god lyd
Når dine lydfiler er af god kvalitet, er det lettere at høre præcist, hvad dine interviewpersoner siger, og det har betydning:
- Du kan lettere transskribere præcist, og du slipper for at omskrive sætninger, fordi du hørte forkert i første hug.
- Du går ikke glip af vigtige detaljer i det din interviewperson siger.
Når jeg gennemfører interviews, optager jeg med en traditionel diktafon frem for med en app installeret på min telefon. Det skaber bedre lydkvalitet.
Der er mange, der optager interviews med deres smartphone. Jeg vil ikke anbefale det.
Der er faldgrupper ved det:
- Der er risiko for at miste dele af optagelsen, ringer telefonen f.eks. undervejs, stopper din optagelse.
- Lydkvaliteten lider under, at du optager med din smartphone i stedet for med en diktafon.
Er din eneste mulighed at optage med din smartphone, skal du sørge for at din telefon ikke får opkald under interviewet. Det gør du ved at sætte din telefon på flight mode. NB: Nogle sætter deres telefon på forstyr ikke, men opkaldet stopper stadig optagelsen (jeg har testet det)
Gennemfører du et interview uden at være fysisk sammen med personen, så sørg for, at I begge sidder et roligt sted. Måske arbejder du hjemme, og i baggrunden leger dine børn. Eller du arbejder effektivt og holder telefonmøder, mens du kører i bil eller i offentlig transport. Det kan også være fristende at optage et interview der. Men lad være, baggrundslarmen kan høres i optagelsen af interviewet og gør det meget svært at høre, hvad der bliver sagt i interviewet.
5 ting du skal gøre efter interviewet:
- Prioriter hvad du vil transskribere
Der er sikkert nogle dele af dit interview, som ikke er relevante for din analyse. Det kan for eksempel være smalltalk om vejret eller din præsentation af hvad interviewet handler om. Det kan være nogle ting, du prioriterer ikke at transskribere.
Du kan markere dem med (Smalltalk) eller med en forkortelse (ST).
- Brug et godt program til transskription
Når du vil transskribere, findes der forskellige programmer, som kan hjælpe med at gøre opgaven lettere. Bruger du Headliner til din automatiske transskription, kan du kopiere programmets output over i et andet program og gøre transskriptionen færdig der.
Personligt sværger jeg til Express Scribe, som er udviklet af NCH software. Programmet findes både i en gratis version og en betalt version.
- Brug genvejstaster
I flere transskriptionsprogrammer, for eksempel Express Scribe findes der genvejstaster, som gør det muligt at spole eller pause optagelsen. Det gør det muligt for dig nemt og hurtigt at navigere, mens du transskriberer.
- Sæt hastigheden ned
Det lyder paradoksalt, for at blive hurtigere skal du sætte hastigheden ned. Men når du sætter afspilningshastigheden ned i et transskriptionsprogram, kan du transskribere, samtidig med at du afspiller optagelsen. Det gør dit transskriptionsarbejde hurtigere. Nogle gange kan du indstille afspillingshastigheden til 80 %, andre gange skal hastigheden være sat ned til 60 % Det afhænger af, hvor mange deltagere, der er i interviewet, hvor hurtigt de taler og hvor komplekse sætninger, de laver.
- Forkort navne
Når du markerer, hvem der siger noget, er det tidsbesparende, at du giver personen en forkortelse, for eksempel kan interviewperson forkortes IP eller med personens initialer.
Vil du have hjælp til transskription?
Det var mine tips til at gøre det lettere for dig at transskribere. Har du brug for mere hjælp, så kan du få et tilbud på transskription her eller ringe og få en snak om mulighederne på 42613601.