Det kan være svært at få folk til at svare på dit spørgeskema. Det ser jeg tit, når spørgeskemaafsendere motivere til at svare på spørgeskemaer. Her bruges argumenter, som næppe giver mange svar på spørgeskemaerne. I blogindlægget oplister jeg tre argumenter, som ikke virker, også giver jeg også fire argumenter, som virker.
3 argumenter som ikke virker
1: De-magiske-fem-minutter-argumentet
Mange spørgeskemaer argumenterer med den korte tid, det tager at udfylde spørgeskemaet. For modtageren af dit spørgeskema er tiden afgørende. Det er de færreste, der vågner om morgen og tænker: ”I dag vil jeg udfylde en masse lange spørgeskemaer”. Men lad ikke tiden, det tager, være det bedste argument for at modtageren skal udfylde et spørgeskema. Folk kan formentlig tit bruge fem minutter på noget andet end dit spørgeskema, som for dem er vigtigere, fx at svare på en mail, scrolle gennem LinkedIn eller hente en kop kaffe. Og så er det sjældent dit spørgeskema, de vælger.
Når det er sagt, er det fint at skrive, hvor lang tid det tager at udfylde spørgeskemaet. Det giver folk bedre mulighed for at klare opgaven mellem alle mulige andre, når de kender tidshorisont. Men det skal ikke være det vigtigste argument.
2: Budgetvareargumentet: ”Det tager kun 5 minutter, men vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere.
Kan du huske budgetdagligvarekæden faktas humoristiske slogan engang lød: Det tager kun 5 minutter, men vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere? Nogle spørgeskemaer får nærmest samme slogan. Kender du ikke faktas slogan, så se først, hvordan det blev brugt i Uncle Greys reklame:
Sloganet gav fakta succes, men sådan kommer det ikke til at gå for dit spørgeskema.
Modtagerne afspørgeskemaer trækker ikke på smilebåndet, som dem der så faktas reklame. Modtageren af spørgeskemaerne forventer kort tidsforbrug, max fem minutter, men det tager faktisk længere tid at svare på spørgeskemaet. Og at bruge længere tid end forventet, er de færreste modtagere af spørgeskemaer glade for. Måske mister de tålmodigheden og dropper ud af spørgeskemaet, inden de har svaret færdig, eller også gider de ikke svare på dit spørgeskema en anden gang.
3: Vil-du-ikke-nok-argumentet
Nogle spørgeskemaer argumenterer med variationer af ”vil du ikke nok”.
For eksempel:
- Du hjælper OS ved at svare
- Gør en god gerning
Argumentet får måske nogle få hjælpsomme modtagere til at svare på spørgeskema, men problemet er, at det ikke er nok.
Der skal nogle andre argumenter til at motivere folk til at svare på spørgeskemaer.
4 argumenter som virker
Der er en række argumenter, som gør, at folk er mere villige til at svare på dit spørgeskema. Jeg har delt dem op i argumenter, som virker på længere sigt og argumenter, der virker på kortere sigt.
Langsigtede argumenter:
Spørgeskemaer er ikke det, folk helst vil bruge deres tid på. Og der er ikke en quickfix løsning, som giver høje svarprocenter nu og her og altid. I stedet vil jeg anbefale at fokusere langsigtet. Det er måske mere krævende, men det giver resultater du kan nyde godt af på sigt.
1: Kvalitetsargumentet
Et løfte om, at du faktisk har gjort dig umage med at skabe et spørgeskema af høj kvalitet, virker godt for folks motivation til at svare. Du har testet dit spørgeskema, så du ikke spilder folks tid. Det nedbryder folks barriere omkring spørgeskemaer, hvis du laver en brugertest af spørgeskemaet, eksempelvis af hvor lang tid det tager at svare på det, så folk netop ikke bliver irriterede over, at det faktisk tager længere tid. Men tiden det tager, er ikke det eneste, du skal kvalitetsteste for at motivere din modtager. Test også formuleringer, svarmuligheder og spørgsmålenes rækkefølge.
2: En passende evalueringskultur
Udsender du tit spørgeskemaer, er det en god ide at overveje den kultur, der skabes omkring spørgeskemaer. Det kan dreje sig om:
- Hvad vil vi gerne vide?
- Hvad skal vi bruge den viden, vi får i spørgeskemaerne til?
- Hvor ofte gider folk at svare på spørgeskemaer?
Giver dine spørgeskemaer mening for modtageren, oplever de formentlig ikke spørgeskemaerne som en forstyrrelse. Det gør det lettere for modtageren at svare på dem. I introteksten kan du refere til, hvad spørgeskemaet skal bruges til, og hvornår og hvordan modtagerne kan høre om resultaterne. I en fornuftig evalueringskultur kan det være en god ide at have ambassadører for spørgeskemaet, for eksempel en leder med personaleansvar, som kan opfordre medarbejderne til at svare på spørgeskemaer.
Læs også mit blogindlæg: Evalueringskultur er de spørgskemaer der ryger i skraldespanden
Kortsigtede argumenter:
Hvis du ikke har en langsigtet spørgeskemaindsats og heller ikke ressourcer til at få en, er der her nogle ting, som kan motivere.
3: En gave
Det er meget brugt at give en gave for at få flest mulige svar på spørgeskemaer. Det kan give modtageren en oplevelse af, at de får noget igen for den tid, de har brugt på at udfylde spørgeskemaet. Vær varsom, så en gave ikke bliver folks primære motivation til at svare på spørgeskemaet. Hvis du vænner folk til belønning i en undersøgelse, så demotiverer du dem på sigt, fordi deres indre motivation svækkes på sigt. Det skriver jeg også om her
Du kan overveje, om det giver mere mening at give modtageren…
4:… Et lod i en konkurrence
Giver du et lod i en konkurrence, er folk ikke lovet en præmie. De bliver derfor også motiveres af noget andet: At sige deres mening om det, du spørger om i dit spørgeskema.
Nu kan du få svar på dit spørgeskema
Det var mine tips til, hvordan du kan motivere dine modtagere til at svare på dine spørgeskemaer.
Vil du læse, hvordan mine kunder har fået hjælp til at designe spørgeskemaer, der motiverede modtageren til at svare? Læs om rådgivningen af en kursusvirksomhed her.
