Som konsulent lytter jeg, når nogen siger spørgeskema. Selv om jeg har haft fingrene i spørgeskemaer siden 2007, bliver jeg stadig overrasket. Antallet og omfanget af spørgeskemaundersøgelser slår rekorder, og bestemte spørgeskemapraksisser hindrer spørgeskemamodtageren i at svare. Læs hvilke udfordringer, du skal løse, hvis du vil have mange svar på dine spørgeskemaer.
Rekorder i antal- og omfang af spørgeskemaer
En branche, der sender mange og lange spørgeskemaer, er sundhedsvæsnet.
Grunden til at spørgeskemaer er populære i sundhedsvæsnet er:
- At de ses som en neutral metode til at opnå viden, der kan generaliseres
- De gør det muligt at måle udvikling gennem før- og efter målinger.
- At de virker som en hurtig og let løsning på at indsamle viden
Sundhedsvæsnet ser altså spørgeskemaer som en metode, der kan rigitig meget. Så meget at antallet af spørgeskemaer og omfanget af slår rekorder. Spørgeskemaer som metode kan også opnå nogle af de ting. Men sendes mange og lange spørgeskemaer, er risikoen, at spørgeskemamodtageren ikke svarer. Det gør intentionen om den hurtige og effektive metode, ikke efterleves alligevel. Lad os se nærmere på, hvad rekorderne betyder.
2 eksempler på spørgeskemapraksis, der hindrer spørgeskemamodtageren i at svare
Spørgeskemapraksis i sundhedsvæsnet overrasker mig.
Forestil dig det her:
Du er i kontakt med sundhedsvæsnet, og bliver spurgt, om du vil deltage i en spørgeskemaundersøgelse. Det er frivilligt at deltage. Du siger ja, du vil gerne deltage. Nu får du information om spørgeskemaundersøgelsen, blandt andet om antal spørgeskemaer, du skal udfylde og den estimerede tid, det vil tage dig.
Her kommer 2 eksempler på informationen om spørgeskemaundersøgelsen, og hvordan modtagen reagerer:
- Louise fortæller: ”Vi nåede op på 5-6 spørgeskemaer, og nogle af de spørgeskemaer jeg modtog, tog næsten 30 minutter at udfylde”
- Katrine fortæller: ”Jeg blev bedt om at udfylde mere end 16 spørgeskemaer, mens jeg var i kontakt med sundhedsvæsenet. Det ville samlet tage mere end 2 timer at svare fordelt over en periode. Jeg orkede overhovedet ikke at deltage i undersøgelsen”
Problemet ved spørgeskemapraksis:
Denne spørgeskemapraksis kræver rigtig meget af modtageren:
Modtageren skal forpligte sig på at svare på et højt antal spørgeskemaer.
Om 5-6 spørgeskemaer er mange for modtageren, kommer lidt an på, hvor lang en periode de er fordelt på. Kommer der et spørgeskema f.eks. én gang om måneden, er det måske ikke noget, der påvirker spørgeskemamodtageren. Men kommer et spørgeskema hver uge, fylder det mere i en dagligdag.
I princippet gælder det også for de 16 spørgeskemaer, perioden de er fordelt over, gør noget for modtagerens oplevelse. Men højest sandsynligt vil 16 spørgeskemaer i sig selv, få de fleste til at sige: Nej tak!
Modtageren skal prioritere tiden
I dag modtager alle spørgeskemaer hele tiden, fordi det er blevet så nemt at sætte et hurtigt spørgeskema op. Det betyder også for dig som afsender, at du skal konkurrere om opmærksomheden. Tilsæt så, at spørgeskemamodtageren også har en travl hverdag med andre arbejdsopgaver, indkøb, transport, venner, familie og fritidsinteresser, der trækker i vedkommende.
Louise fra eksemplet var tålmodig, da hun brugte 30 minutter på hvert spørgeskema. Det virker som lang tid, og det kræver hendes tålmodig og motivation. De fleste spørgeskemamodtagere vil forvente et mindre tidsforbrug, mange spørgeskemaer opererer med 10- 15 minutters tidsforbrug.
En del af problemet er antal og omfang, men vil du have svar på dit spørgeskema, er dit perspektiv relevant.
Få svar på dit spørgeskema, gå fra afsenderperspektiv til modtagerperspektiv
Vil du have svar på dit spørgeskema, skal du gøre dig umage. Et spørgeskema er ikke bare sådan at svare på for din modtager. Det kan afsender godt tro, det var måske også det, der skete i denne information om et spørgeskema:
”For at vi kan få så godt et datamateriale som muligt, er det vigtigt, at du bestræber dig på at udfylde alle de tilsendte spørgeskemaer”
Afsenderen forventer at modtageren udfylder alle spørgeskemaer. Det er også vigtigt for afsenderen. Begrundelsen udebliver, men som konsulent ved jeg, at begrundelsen vil være, at undersøgelsens troværdighed falder, hvis mange undlader at svare på spørgeskemaer. Men det motiverer ikke modtageren synderligt, og de ved ikke engang, at det bliver konsekvensen.
Vil du motiverer din modtager til at svare? Så læg mere fokus på modtagerperspektivet end på afsenderen.
Det motiverer din spørgeskemamodtager
Skulle afsenderen af infoteksten lave en bedre motivering, ville jeg forslå at motivere med:
At modtageren gør en forskel for noget, modtageren synes er vigtigt
Folk vil gerne gøre noget godt for andre, men det skal være noget de selv kan synes, er godt. For personer, hvis sygdom har haft store konsekvenser i deres liv, kan de erfaringer ofte motivere dem til, at lindrer andres oplevelse. De erfaringer, kan de for eksempel give videre ved at svare på et spørgeskema. Det kan motivere, at forskningen bruger patientens erfaringer til at gøre en forskel for andre patienter.
At der er respekt for deres tid
Tid er en begrænset ressource, og den kan hurtigt bruges på noget andet end spørgeskemaer. Derfor skal modtageren af spørgeskemaet opleve, at tiden bruges fornuftigt. Det forstår de i Blodbanken på Aarhus Universitetshospital. Her sender man flere spørgeskemaer til personer, der deltager i Det Danske Bloddonorprojektet. Et af spørgeskemaerne får modtageren, mens de alligevel ligger og bliver tappet. Det giver modtageren en ramme, og i den situation er der alligevel grænset for, hvad man kan lave.
Der er flere ting, der motiverer spørgeskemamodtagere til at svare. Det har jeg tidligere skrevet om her
Nu skal du motivere din spørgeskemamodtager:
Jeg håber mit blogindlæg har sat tanker i gang om, hvordan du motiverer din spørgeskemamodtager.
Har du brug for hjælp til at designe spørgeskemaer, folk er motiverede for at svare på? Kontakt mig her
